Tilfældigheder

I dag har jeg leget hende her. Lige inden 8' klasserne, fra en privatskole, skal på lejrskole til Bergen, har jeg en tjans med at give dem lidt norsk-undervisning, historie- og kotume-lære. Det var lidt af en tilfældighed at jeg fik den tjans. Vi var på restaurant med nogle venner for at smage den lokale ret "Stockfish" som er lavet af tørfisk fra Lofoten. I gamle dage handlede folk herfra med nordmændene i havnen i Bordeaux, og tørfisken blev så slæbt efter båden hjem. Den tur op gennem det de nu kalder " La Route des Gabards", tog sådan ca. en uge, og når de kom hjem var fisken rehydreret. Den blev så moset med kartofler og nøddeolie og "Stockfish'en" var opfundet. (Det smager himmelsk). Vores venner kendte kokken som selvfølgelig var meget stolt af at vise os den benhårde ildelugtende fisk, hvortil husbonden sagde " det må du da kende Lin". Jo tak, den lugt kunne jeg sagtens genkende. Da jeg var lille gnaskede vores hund tit på  et stykke, og min mor rehydrerede fisken i toiletcisternen, det eneste sted hvor vandet blev fornyet regelmæssigt uden at gå til spilde ( Hov, min mor var jo faktisk øko allerede dengang hehe). Smart men lidt ildelugtende. Det tænkte vi jo ikke på dengang, vi var jo vant til det. Vi kom hjem fra spiseturen og tænkte ikke synderligt mere over det, men  det havde kokken gjort. Hans kusine var engelsklærer på privatskolen, og hendes norske praktikant var rejst i utide, og nu stod hun så der og manglede een der kunne give "ungerne" lidt norskkunskaber.  Og sådan blev en frokost forvandlet til et lille job.
Uden pædagogisk uddannelse og medfødt autoritet, er jeg faktisk ret meget på den hvert år, og jeg synes det er svært at skulle lave undervisningsmateriale og bestemme hvad de skal lære på de få timer jeg har dem, så hvert år krydser jeg fingre for at de føler at de får noget ud af det og håber at de bliver tilfredse. Faktisk har jeg lidt kriller i maven hver gang jeg står overfor et nyt hold, men indtil nu (7-9-13 bank under bordet) er det gået godt, så jeg krydser fingre for at det fortsætter.
Men jeg vil lige tage hatten af for alle jer lærere der kæmper en brav kamp for at få banket lidt kundskaber ind i hovedet på vores kære poder. Nemt, det er det s.. ikke. For hver undervisningstime har jeg mindst en tre fire timers forberedelse hvor alt bliver lavet om 14 gange, telefonen gløder ned til min far for at få tingene stavet rigtigt og få lidt idéer, for det er jo lang tid siden jeg forlod det norske. Jeg tror Nike er ret træt af at skulle lege prøveklud og se mig jogge op og ned af gulvet  mens jeg "prøver timen af" for så tilsidst, foran børnene, følge deres retning og improvisere lidt hen ad vejen. Den fødte lærer er jeg ikke, men mon ikke øvelse giver mester ( som onkel Rofl i Tittentei sagde)?

Det var en lang smøre. Rigtig god onsdag til  jer alle.