Barmfagre nye verden

Den japanske tunika passede i størrelsen. Men...... jeg havde jo bare ikke taget højde for at det japanske klædestativ tunikaen hang på på billedet er fuldstændig formfri. Ingen barm, ingen hofter og ingen bagdel. Det i sig selv øger jo problematikken når europæiske piger som jeg, gerne vil prøve at krybe ned i den. Jeg tog den stolt på, og inden jeg nåede så langt som til et meget kritiserende spejl, kom kritiserende Bønne forbi.
-Naaaaj helt ærlig mor, hvis du absolut skal have rynker foran, kan du så ikke ty til en "Jane Austen" model hvor rynkerne sidder under brystet. Du ligner jo en gravid Lolo Ferrari.
Ups, den var ikke så god, men glad var jeg til at hun kun havde snakket om rynker på tunikaen og lykkeligt glemt dem som ifølge hende befolker mit ansigt. Vores børn er jo vores værste dommere. Nå, men jeg banede mig vej til spejlet.......for at give min datter ret. Så nu er den skrottet.
(Lollo Ferrari var hende den halvtossede, der fik Boeing til at udvikle hendes brystproteser på hver 2,8 kg og måtte have ingeniørerdesignede bhèr)

Set forfra er den meget tilforladelig, med det er fra siden det går galt. Den ville kunne reddes med et bælte, men...jeg har lavet den for kort.

Men jeg trøster mig selv ved at sige at Bønne stærkt har overdrevet hehe.

Og så er jeg endelig blevet færdig med denne bestilling. Det er bomuldsstrømper til en pige der danser folkedans.De eneste betingelser var at det skulle være med hulmønster og de skulle være lange. Og så gik jeg i tænkeboks.
Jeg er ganske tilfreds med resultatet, og det håber jeg også at den unge pige bliver.

Mens jeg venter på min overlocker har jeg leget lidt med noget restestof. Jeg havde ikke nok til at få t-shirten ensfarvet, så den blev sådan her:

 Mine piger har en dårlig vane med at smide bælterne på gulvet ude på badeværelset. Nu håber jeg de vil bruge denne lille kurv lavet af resterne fra det småkedelige IKEA-stof jeg havde brugt til sofapuderne.

Disse her fandt jeg i skoven forleden. Der var ikke et øje tørt da minderne væltede op fra barndommen hvor vi plukkede enorme buketter i Egebæksvang skov ved Skotterup.

Og så skulle der også ske noget med min ukrudtsplæne mens jeg venter på at blomsterne dukker op.  Jeg fattede mod og angreb hæklenålen. Louise havde sendt mig en hækleudfordring for et stykke tid siden og som jeg har været alt for kylling til at gå igang med. Det er altså lidt meget flovt. Hækling er russisk for mig. Det ser så kompliceret ud, men jeg holdt tungen lige i munden, bed tænderne sammen og gik i gang. Og...... Jeg er helt stolt. Nu kan det være jeg tør gå igang med udfordringen ( kylling Lin!!!!!)

Og når jeg nu havde fået blod på tanden måtte jeg jo også lige prøve disse fra Karen Klarbæks verden.

De skulle have været færdigmonteret til i søndags, men jeg er jo altid bagud, så dette blev ingen undtagelse.
Og tusinde tak til jer alle for de søde lykønskninger. I var med til at gøre min dag fantastisk.
Kan I have en fortsat rigtig god påske og så håber jeg I har det skønneste solskinsvejr. Vi tager en tur ned til morfar, så der bliver meget stille fra min side i de næste 2 uger for der er ingen internetforbindelse på campingpladsen.
Hygge hejsa og på snarlig genblog.