Viser opslag med etiketten sy-strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sy-strik. Vis alle opslag

søndag den 11. marts 2012

Hjælp

 Jeg har brug for lidt hjælp af alle jer dygtige piger.
For 20 år siden var je på en patchworkmesse i Grasse og fandt denne her.

Jeg kan bare huske at den var noget så smart, og at jeg ikke kunne leve uden. Det sidste er nu gået meget godt, men..... jeg kan simpelthen ikke huske hvad den skal bruges til. Den hedder " Djævlens høtyv", det er alt jeg ved. Ved I hvad den bruges til???????

Et andet stort" hjælp" er:  Jeg har sat mig for at investere i en overlock. Men da jeg aldrig har haft sådan en før, aner jeg ikke hvad jeg skal kigge efter. Her i byen er der ingen symaskinebutik, kun reparatører. Jeg ville så benytte mig af krea-messen i Montpellier i sidste uge for at få løst mysteriet. Bernina havde også en stand der, men der var ingen hjælp at få. Jeg fik en edderflot brochure  stukket i hånden, som jeg kunne gå hjem og studere og det var alt.
 Den skal bare kunne sy til "husbehov"og så selvfølgelig jerseystof. Jeg har kig på en Pfaff Hobbylock 2 eller en Bernina Bernette 610.  Kender I dem?????



På strikkefronten er det blevet til endnu et par sokker.
Det irriterer mig ikke mere at man ikke kan ramme farven, selv med to nøgler, så når det kun er til os selv, "spilder" jeg ikke mere op til et halv nøgle for at få  det til at  passe. Skal sokkerne ud af huset er det selvfølgeligt noget andet.





 På syfronten blev disse "stilrene" puder lige "banket sammen". Helten var ikke synlig glad for min lyserøde patchpude, men ville hellere have sort og hvidt. Så dette er det foreløbige kompromis hehe, indtil jeg finder en sort-hvid-patchløsning. Patch skal det være, og så kan helten pakke sin "dårlige smag" sammen :).




På kreamessen  kom jeg hjem med disse herligheder.

 Fra den japanske bog er jeg gået i gang med en tunika.  Jeg synes ellers jeg har målt godt nok, men den der størrelse medium ser lige pludselig meget lille ud.( Og det er jo ikke mig der er blevet større, den nægter jeg at tro på host host ).  Det bliver spændende at se når den "kommer ud af" symaskinen.



Hovedsaglig ting og sager vi ikke kan få i vores lille by.  Der blev dog krise i mit lille hoved da jeg ville gå igang med at brodere en af ænderne. Hvor var det dog pludselig blevet småt. Jeg har ellers broderet en del i mit liv, men nu da jeg er blevet +40 ( læs ++40) må jeg åbenbart krybe til kors og have endnu en protese på, så jeg har nolet et par af heltens lupbriller, og  det er meget bedre. Stort suk!

Og nu til noget andet. Jeg var et smut inde hos metteb og fik mundvandet til at løbe ved synet af hendes ciabattaboller. Jeg lavede 2 brød af hendes hurtighævende opskrift og resultatet er ud over all forventning.
2 flotte og meget velsmagende hurtigt lavede brød. Kan varmt anbefales!
(Mit det ene blev godt nok lidt for solbrændt, så næste gang skal jeg holde lidt bedre øje hihi)


Så vil jeg ønske jer alle en god søndag aften og på snarlig genblog.

søndag den 4. marts 2012

Hurra

Endelig har jeg fået min vaskemaskine igen efter 3 uger. Frostperioden vi havde gjorde at hele mit vaskehus frøs, og det gjorde vaskemaskinen så også, og de dertil hørende vandrør heeeelt ind i lejligheden. Suk. Men men, grader ned til -17 og isglat er der ikke meget der kan stå imod. Vi måtte så tømme det hele, isolere gulv og vægge og så krydse fingre for at maskinen ikke havde taget skade. Jeg skal love jer for at vi så åndssvage ud som vi der stod tre "mand" og gloede på maskinen da vi satte den til igen. Hvem tør trykke på knappen? Fosser der nu vand ud over det hele? 7-9-13 bank under bordet, den holdt. Og ih hvor sætter jeg pris på den forkælelse det er at bare "tryk på knappen,så er der gang i kassen åååå jeg er vaskemaskin-o-maaaaaaaan" (Gruppen Label kan I godt huske ikk?)  Jeg har ellers været godt forkælet i den periode. Veninderne kom og hentede mit vasketøj, og jeg fik gudhjælpemig vasket, tørret og lagt det hele sammen. Da jeg opdagede det, røg underhyllerne og de sure sokker over i håndvasken.  Det skulle de stakler da ikke belemres med.
Men nu kan jeg da blære mig med at have blokkens flotteste vaskehus hehe.

Bilen stod også stille. Jeg kunne sagtens komme ud af garagen, meeen der var det lille problem med de 6 meters stigning jeg har før jeg kan komme ud på vejen. " Så kører vi 3 meter frem, så glider vi 6 meter tilbage, tralalalala". Så jeg måtte nødigst få lov til at låne heltens "øjesten" ( der er altså noget med mænd og deres biler........ Er det mon hormonerne eller kromosomerne??????) så jeg havde indtryk af at køre i lastbil. Guuuuud hvor havde jeg meget plads. Man får jo ligefrem smag for det hihi. Nå, men det hele tog så hulens lang tid, for midt i det hele havde vi ferie og havde lovet at tage op og hjælpe yndlingssvogeren med at male. Han skal flytte ind i slutningen af marts, så det var bare om at se at blive færdige.
Det var altså heeeelt vildt. Vi tog hjemmefra i -15 og kom tilbage en uge efter til +15,krokus og vintergækker. Der er altså et eller andet rivende galt!

Og nu til håndarbejde. Lidt er der da blevet lavet. Jeg havde brug for en ny pude til sofaen, og havde sat mig for en patch med sekskanter. Men, håndsyede over pap var jeg lidt træt af, og ville prøve noget nyt. Så faldt jeg over en forklaring i Anne-Pia Godskes bog "Flower power patchwork" med maskinsyning af halve sekskanter, og det måtte jeg jo prøve.
"Mor, en halv 6-kant er da en trekant ikk?" Neeeeej, så enkelt er det ikke, og så blev der tegnet og fortalt.
 Meeeeen, klippe dem allesammen på eeeen gang, det var altså operation "Dødens pølse". Men een gang alt klippet og lagt op ( det tog  Bønne sig af, hun er god til det med farver), så kan jeg lover jer for at det gik stærkt.








En gammel Ikea-pude røg til fyld, noget gammelt stof blev til inderpude.





Og tilsidst kom hele herligheden til at se sådan ud.

Jeg tror jeg må lave een til.







Nevøen blev lykkelig for sin hue. I mellemtiden var der kommet en pongpong på.




Og nu ræser den ned ad pisterne med nevøen og surfboardet.
Han havde den på til en free-style konkurrence. Om Tante her var stolt????








 Mit feriestrik begrænsede sig til et par strømper og en hue fra bogen " Boutique Knits" af Laura Irwin.




Der kom altså en kæmpe fejl i.  Opskriften blev læst i bilen mellem to hårnålesving, og så blev den selvfølgelig syet forkert sammen. Så istedet for at være smart og elegant, ligner det nu mest en stækket vinge  fra en græsk gudehjelm, men jeg er ligeglad hehe, der er ingen hernede der ved hvordan den skal se ud, og det passer mig fiiint.


 I lørdags var jeg på håndarbejdsmesse i Montpellier med en veninde. Skøn dag med mange fristelser, og jeg plumpede da også i nogle gange. ( Viser indkøb næste gang). Desværre var der ikke noget strik. Det kune jeg godt savne lidt. Men det var en herlig dag, og skønt at få tankerne henledt på noget andet. Tusinde tak for det Maria-Jeanne.  De kører jo ellers meget rundt i mit bøjletandlæge-problem som stadigvæk er langt fra en løsning.
Men lad os tage det fra den positive side: Der er røget et kilo hehe.

Rigtig god søndag til alle jer derude. Jeg skal ind til strikketøj og gyser-aften. Arte sender "Forbrydelsen" med Gitte Gråbøl. Desværre er den synkroniseret så hernede hedder den "The Killing". Men hvorfor en engelsk titel når nu franskmænd er så dårlige til sprog????? Så i en blandet pærevælling af fransk y som udtales i, et dårligt engelsk men en god spand humor, råbte helten " Se skat, de har kaldt den "Kyllingen"".  Såååå, god  "Kylling" og på snarlig genblog

lørdag den 4. februar 2012

Frost

Så blev Frost fra AD´s "Strik Naturligvis" endelig færdig efter at have ligget til montering siden midten af december (ups).  Og for tiden er den jo meget passende til vejret med alle de minusgrader som vi strider med i øjeblikket. Jeg har strikket den i en tråd Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg i farven "Rullesten" str small, og manden min er da også ganske tilfreds bortset fra halsen som , ifølge ham, ikke er stram nok. Men, den kan nu ikke blive anderledes hehe.


Og så er der denne her fra Sandnes Garn Klassikere som stadigvæk ligger til montering, og det kommer den til at gøre indtil jeg får taget mig sammen til at klippe den op og kaste mig ud i hækling af krebsemasker som hækles fra venstre mod højre. Måske jeg skulle finde en venstrehåndet til at hjælpe mig, for hækling ( det ved I allerede) er ikke mit store nummer, og så skulle gøre det omvendt......Hilfe! Jeg skal nok bare nedstirre det lidt mere og så pludselig en dag er løsningen der (Håber jeg).


Der var lidt garn tilovers, så jeg gik frisk i gang med at lave et pandebånd, men...... Når jeg strikker pandebånd har jeg altid en tendens til stærkt at overdrive dimensionen af folks hoveder, så denne gang skulle jeg absolut ikke falde i samme fælde. Der blev regnet og regnet og resultatet er til en baby,suk, så jeg må på den igen.

Og jeg har fortsat i småtingsafdelingen. Et par mittens strikket i to tråde uspecificeret angora købt uden banderoler i den lokale garnbiks.



Opskriften er hjemmebrygget.
44 masker på pinde 3.
Strik 9 pinde, lav picotkant ( to ret sammen, slå om)
Strik til arbejdet måler 7 cm hvorefter der tages ud til tommelfinger på hver side af den 2 maske på omgang. Tag ud på hver anden omgang i alt 6 gange = 13 tommelfingermasker. Når arbejdet måler 11 cm sættes de 13 tommelfingermasker på en sikkerhedsnål og 1 ny maske slås op.
Strik til ønsket længde, lav picotkant, strik 9 pinde og luk af.
Sæt de 13 masker fra tommelfingeren over på pind og slå en ny maske op bag. Strik rundt til ønsket længde og luk af.
Belægningen fra picotkanten vendes mod vrangen og sys fast.



Denne blev til efter nevøens ønske. Han ville have en norsk lue,så der blev bladret lidt i det førnævnte blad fra Sandnes, og så kan jeg bare krydse fingre for at han ikke synes farverne er for "fisede".

Jeg har tilgengæld forkælet mig med denne her. Jeg havde længe beundret Camillas utroligt flotte "Cove Hat"
og nu skulle det være. Jeg havde to nøgler Natur Uld liggende, så jeg fulgte Camillas råd om kun at strikke 5 mønsterrapporter, og så cuttede jeg 4 masker af bredden og det gik. Jeg fik en rest på 16 gram hehe.
I låååååååååve it. Jeg "frygtede" lidt at Bønne ville stikke af med den, men nej, jeg får lov til at beholde den.

 

På syområdet er det blevet til denne T-shirt med lange ærmer. Jeg lavede faktiskt to, men der stak Bønne af med den grønne. Vi har jo de samme initialer hihi.

At tage billede af sig selv er ikke nemt.:-)
Så vil jeg ønske jer alle en god søndag  og hold nu varmen.