søndag den 4. marts 2012

Hurra

Endelig har jeg fået min vaskemaskine igen efter 3 uger. Frostperioden vi havde gjorde at hele mit vaskehus frøs, og det gjorde vaskemaskinen så også, og de dertil hørende vandrør heeeelt ind i lejligheden. Suk. Men men, grader ned til -17 og isglat er der ikke meget der kan stå imod. Vi måtte så tømme det hele, isolere gulv og vægge og så krydse fingre for at maskinen ikke havde taget skade. Jeg skal love jer for at vi så åndssvage ud som vi der stod tre "mand" og gloede på maskinen da vi satte den til igen. Hvem tør trykke på knappen? Fosser der nu vand ud over det hele? 7-9-13 bank under bordet, den holdt. Og ih hvor sætter jeg pris på den forkælelse det er at bare "tryk på knappen,så er der gang i kassen åååå jeg er vaskemaskin-o-maaaaaaaan" (Gruppen Label kan I godt huske ikk?)  Jeg har ellers været godt forkælet i den periode. Veninderne kom og hentede mit vasketøj, og jeg fik gudhjælpemig vasket, tørret og lagt det hele sammen. Da jeg opdagede det, røg underhyllerne og de sure sokker over i håndvasken.  Det skulle de stakler da ikke belemres med.
Men nu kan jeg da blære mig med at have blokkens flotteste vaskehus hehe.

Bilen stod også stille. Jeg kunne sagtens komme ud af garagen, meeen der var det lille problem med de 6 meters stigning jeg har før jeg kan komme ud på vejen. " Så kører vi 3 meter frem, så glider vi 6 meter tilbage, tralalalala". Så jeg måtte nødigst få lov til at låne heltens "øjesten" ( der er altså noget med mænd og deres biler........ Er det mon hormonerne eller kromosomerne??????) så jeg havde indtryk af at køre i lastbil. Guuuuud hvor havde jeg meget plads. Man får jo ligefrem smag for det hihi. Nå, men det hele tog så hulens lang tid, for midt i det hele havde vi ferie og havde lovet at tage op og hjælpe yndlingssvogeren med at male. Han skal flytte ind i slutningen af marts, så det var bare om at se at blive færdige.
Det var altså heeeelt vildt. Vi tog hjemmefra i -15 og kom tilbage en uge efter til +15,krokus og vintergækker. Der er altså et eller andet rivende galt!

Og nu til håndarbejde. Lidt er der da blevet lavet. Jeg havde brug for en ny pude til sofaen, og havde sat mig for en patch med sekskanter. Men, håndsyede over pap var jeg lidt træt af, og ville prøve noget nyt. Så faldt jeg over en forklaring i Anne-Pia Godskes bog "Flower power patchwork" med maskinsyning af halve sekskanter, og det måtte jeg jo prøve.
"Mor, en halv 6-kant er da en trekant ikk?" Neeeeej, så enkelt er det ikke, og så blev der tegnet og fortalt.
 Meeeeen, klippe dem allesammen på eeeen gang, det var altså operation "Dødens pølse". Men een gang alt klippet og lagt op ( det tog  Bønne sig af, hun er god til det med farver), så kan jeg lover jer for at det gik stærkt.








En gammel Ikea-pude røg til fyld, noget gammelt stof blev til inderpude.





Og tilsidst kom hele herligheden til at se sådan ud.

Jeg tror jeg må lave een til.







Nevøen blev lykkelig for sin hue. I mellemtiden var der kommet en pongpong på.




Og nu ræser den ned ad pisterne med nevøen og surfboardet.
Han havde den på til en free-style konkurrence. Om Tante her var stolt????








 Mit feriestrik begrænsede sig til et par strømper og en hue fra bogen " Boutique Knits" af Laura Irwin.




Der kom altså en kæmpe fejl i.  Opskriften blev læst i bilen mellem to hårnålesving, og så blev den selvfølgelig syet forkert sammen. Så istedet for at være smart og elegant, ligner det nu mest en stækket vinge  fra en græsk gudehjelm, men jeg er ligeglad hehe, der er ingen hernede der ved hvordan den skal se ud, og det passer mig fiiint.


 I lørdags var jeg på håndarbejdsmesse i Montpellier med en veninde. Skøn dag med mange fristelser, og jeg plumpede da også i nogle gange. ( Viser indkøb næste gang). Desværre var der ikke noget strik. Det kune jeg godt savne lidt. Men det var en herlig dag, og skønt at få tankerne henledt på noget andet. Tusinde tak for det Maria-Jeanne.  De kører jo ellers meget rundt i mit bøjletandlæge-problem som stadigvæk er langt fra en løsning.
Men lad os tage det fra den positive side: Der er røget et kilo hehe.

Rigtig god søndag til alle jer derude. Jeg skal ind til strikketøj og gyser-aften. Arte sender "Forbrydelsen" med Gitte Gråbøl. Desværre er den synkroniseret så hernede hedder den "The Killing". Men hvorfor en engelsk titel når nu franskmænd er så dårlige til sprog????? Så i en blandet pærevælling af fransk y som udtales i, et dårligt engelsk men en god spand humor, råbte helten " Se skat, de har kaldt den "Kyllingen"".  Såååå, god  "Kylling" og på snarlig genblog

6 kommentarer:

  1. Du har gjort det igen. Viser det ene lækre og smukke stykke håndarbejde efter det andet. Bare så flot!
    Dejligt maskinen holdt til at være frosset ned!
    Vores har klaret 5 vaske i dag. Jeg krydser stadig fingre hver gang jeg tænder - maskine med 15 år på bagen. Tænk så meget, den har vasket...

    SvarSlet
  2. Dejligt med lidt nyt. Sikke meget håndarbejde du har nået. Skøn pude!

    15 grader lyder ikke så ringe. Kunne du sende lidt? Her er det nemlig blevet koldt igen.....

    SvarSlet
  3. Puden er kanonflot. Skynd dig at sy en mere :-)

    Hvad er der galt med huen ? Den er da fin :-)

    SvarSlet
  4. Pyha sikke en gyser med vaskemaskinen dejligt med hjælpe komitéen

    Og så til alle de lækre ting og sager du nu igen har fået lavet, både syet og strikket mandens Frost er bare skøn og nogle vildt lækre huer.

    Kan godt forstå du må have flere puder af samme slags den er virkelig flot med alle de farver.

    Til slut er det altså ikke fordi jeg ikke vil kommentere men i guder hvor jeg kæmper for at komme ind på din side....bliver smidt af hele tiden...øv øv øv

    Knus Jane

    SvarSlet
  5. Godt at du kunne få hjælp med vasketøjet, for det kunne da hurtigt blive helt uoverskueligt.

    Din pude er superskøn med alle de flotte farver.

    God uge til dig!

    SvarSlet
  6. Sikke da en kulde men med sdan et dejligt nyt vaskehus kom der da noget godt ud af det♥ Man går virkelig helt i panik når man ingen vaskemasjine har!!!!!! Sikke en flot pude og huer!!!! Er det dig med gudehjelmen smukke♥? KNUS

    SvarSlet