tirsdag den 25. oktober 2011

Ferie

Ja så endte vi oppe hos onkel alligevel. Vi havde ellers planlagt at tage ned til morfar og give hans hus den helt store omgang, men......Sarkozy kom på tværs af vores planer. Pga topmødet i Cannes var det helt umuligt at få lejet et mobilhome ( de har lukket hele byen af), så vi må vente med at tage derned til påskeferien. Vi snakkede så om at blive hjemme og hygge os, men det fik onkel færten af, så vi blev pænt ringet op med denne hentydning " Jeg har  et hus der skal males og nogle pensler der mangler hænder", og det kunne vi jo ikke sige nej til, særligt da ikke når det nu er favoritonkel der spørger. Så nu er vi oppe i bjergene i stiv kuling og øsende regn med snottende næser og  Brrrrrrrrr.
Jeg skulle jo have min "danske radio" med, så der kom lige fart i symaskinen efter at have fået ideen fra Marie som havde lavet et utroligt flot netbook-hylster til sin datter. Mit kom til at se sådan her ud.



Ja det blev mere til en taske med stor lomme foran til ledninger og usb-nøgler. På billedet er der ikke kommet lukketøj på endnu, med jeg syede en magnetknap i.

Lidt hækling er det også blevet til. Jeg er gået igang med at udforske fastmaskernes utrolige univers og har forløbigt fået lirket disse af nålen. Det er yoga-strømper som jeg fandt hos Fru Madsens nørklerier som har lagt en masse sjove hækleopskrifter ud til fri afbenyttelse.




Jeg har endnu ikke fundet et yoga-offer der kan teste dem for mig, men de var meget sjove at lave.

Ann viste sin imponerende chili-høst i et indlæg. Min chilihøst slog alle personlige rekorder i år.
Tadaaaaaaaa
Hele to styks, lige til at gå kløjs i. Men jeg klør på og måske en dag vil jeg kunne få nok til at sylte dem, for det smager bare såååååååååååååå godt.

Ela var "ene-barn" i sidste uge. Bønne var på lejrskole i München, indlogeret hos en familie og havde det pragtfuldt, men Ela hun keeeedede sig noget så grusomt, så hendes mors energi blev totalt brugt op.
Vi kiggede på slanger, købte akvariefisk, spillede tennis, havde kammerater på besøg osv osv bagte Camilla Plums "Nix pille-brød" men på Gitte´s måde 
(Hvilket er meget bedre og meget nemmere: Tak Gitte) Og så må I godt lægge mærke til Eva´s flotte grydelapper som jeg var så heldig at vinde i en "give-away" og som jeg ikke kan undvære mere.

Vi fik også lavet en masse maskemarkører
så nu er der noget at sætte på pindene hehe.

Så får I ikke mere denne gang.Kan I have det godt allesammen  og på snarlig genblog.

lørdag den 22. oktober 2011

Heldige mig.

Dette her lå og ventede på mig i postkassen i går. Er jeg ikke bare heldig?
Tusinde tusinde tak til Jane , overraskelsernes gudinde.


Rigtig god week-end til alle derude, jeg skal " til pindene".

mandag den 3. oktober 2011

Strik.

Tusinde tak allesammen for tips til mit forrige indlæg. Jeg har (i teorien) fået løst "problemet" og mangler nu kun at få det sat i praksis.
Men jeg kan da vise jer at der endelig er blevet monteret færdigt og sat knapper i.

Den første model er Drops jakke, nr. 109-8 strikket i  et blandingsgarn "Rainbow".

Bønne legede fotograf.

Jeg er helt vild med modellen og farven, men det er den forkerte model til det garn og det forkerte garn til den model. Jeg havde lidt garn tilovers, saa den fik forede lommer og bælte.
Jeg må strikke den igen, men i et andet garn, så den kommer i gavekassen.

Denne her er tilgengæld et HIT!
Behøver den præsentation??????






 ( Ja jeg måtte selv agere fotograf denne gang hihi)

 Med mine hjemmelavede knapper.
Garnet er bomuld/uld fra Merci, købt her 
og det er noget så lækkert at strikke i og have på.
Okay, hvis nogen skulle være i tvivl, så er det "Syren" fra  AD.

I mellemtiden fik mine termo-stempel-kopper vinterfrakke på. De er så praktiske når jeg sidder i den iskolde  tennishall og venter på Ela og når jeg sidder og hundefryser mens jeg ser Bønne på hesten.


Og så vil jeg lige sige tak for alle de dejlige og detaljerede Fanø-indlæg med flotte billeder, skægge anekdoter ( nu tænker jeg specielt på Gitte og hendes frø haha) og strik strik strik.

Kan I have en rigtig god uge  og på snarlig blogsyn.