Nike

I dag er det 5 år siden vi hentede Nike hos dyreværnet, og det har vi fejret ved at vi endelig kan få hans papirer over på vores navn.

Billedet er resultatet af en kampagne som dyreværnet holdt. "Tag til fotografen med din hund og en stor pose tørfoder og kom hjem med et billede. Det blev vi da nødt til.
I næste uge bliver der lidt stille her. Jeg skal køre min far til "gamle studenters fest". De fik deres diplom for 50 år siden og det skal fejres med pomp og pragt, saa i morgen sætter jeg næsen mod Østrig.
Rigtig god uge til jer alle.

Tilfældigheder

I dag har jeg leget hende her. Lige inden 8' klasserne, fra en privatskole, skal på lejrskole til Bergen, har jeg en tjans med at give dem lidt norsk-undervisning, historie- og kotume-lære. Det var lidt af en tilfældighed at jeg fik den tjans. Vi var på restaurant med nogle venner for at smage den lokale ret "Stockfish" som er lavet af tørfisk fra Lofoten. I gamle dage handlede folk herfra med nordmændene i havnen i Bordeaux, og tørfisken blev så slæbt efter båden hjem. Den tur op gennem det de nu kalder " La Route des Gabards", tog sådan ca. en uge, og når de kom hjem var fisken rehydreret. Den blev så moset med kartofler og nøddeolie og "Stockfish'en" var opfundet. (Det smager himmelsk). Vores venner kendte kokken som selvfølgelig var meget stolt af at vise os den benhårde ildelugtende fisk, hvortil husbonden sagde " det må du da kende Lin". Jo tak, den lugt kunne jeg sagtens genkende. Da jeg var lille gnaskede vores hund tit på  et stykke, og min mor rehydrerede fisken i toiletcisternen, det eneste sted hvor vandet blev fornyet regelmæssigt uden at gå til spilde ( Hov, min mor var jo faktisk øko allerede dengang hehe). Smart men lidt ildelugtende. Det tænkte vi jo ikke på dengang, vi var jo vant til det. Vi kom hjem fra spiseturen og tænkte ikke synderligt mere over det, men  det havde kokken gjort. Hans kusine var engelsklærer på privatskolen, og hendes norske praktikant var rejst i utide, og nu stod hun så der og manglede een der kunne give "ungerne" lidt norskkunskaber.  Og sådan blev en frokost forvandlet til et lille job.
Uden pædagogisk uddannelse og medfødt autoritet, er jeg faktisk ret meget på den hvert år, og jeg synes det er svært at skulle lave undervisningsmateriale og bestemme hvad de skal lære på de få timer jeg har dem, så hvert år krydser jeg fingre for at de føler at de får noget ud af det og håber at de bliver tilfredse. Faktisk har jeg lidt kriller i maven hver gang jeg står overfor et nyt hold, men indtil nu (7-9-13 bank under bordet) er det gået godt, så jeg krydser fingre for at det fortsætter.
Men jeg vil lige tage hatten af for alle jer lærere der kæmper en brav kamp for at få banket lidt kundskaber ind i hovedet på vores kære poder. Nemt, det er det s.. ikke. For hver undervisningstime har jeg mindst en tre fire timers forberedelse hvor alt bliver lavet om 14 gange, telefonen gløder ned til min far for at få tingene stavet rigtigt og få lidt idéer, for det er jo lang tid siden jeg forlod det norske. Jeg tror Nike er ret træt af at skulle lege prøveklud og se mig jogge op og ned af gulvet  mens jeg "prøver timen af" for så tilsidst, foran børnene, følge deres retning og improvisere lidt hen ad vejen. Den fødte lærer er jeg ikke, men mon ikke øvelse giver mester ( som onkel Rofl i Tittentei sagde)?

Det var en lang smøre. Rigtig god onsdag til  jer alle.

Tiden går.

Nu har vi allerede været hjemme i 14 dage, og hvor tiden dog jodler derudaf.
Vores ferie startede lidt uheldigt med dårligt vejr, råskildesyge og svigermor

,

men endte fantastisk.

Vi fik gjort hovedrent hos morfar, men fik desværre ikke fundet en engelsktalende rengøringshjælp og en hjemmehjælp kan vi vist godt skyde en hvid pil efter, for han er ikke "handicappet" nok. Det at man er gammel og ikke har kræfter mere til at svinge støvsugeren er altså ikke nok hernede, men vi giver ikke op. Så foreløbigt fortsætter vi som vi plejer med at han "samler" det sammen som han må have hjælp til, til når vi kommer.

Pigerne hjalp godt til

og morfars pool blev tjekket: Alt i orden.

Jeg havde lavet denne her inden vi tog afsted. Et mønster fra Alt om håndarbejde nr 231 marts 2001.Stoffet havde jeg fundet i Helsingør sidste sommer, og nu er en overlock'er sat højt på ønskelisten.

 Feriestrik..... Ja, det var lidt af et flop. Jeg havde taget garn med til endnu et bindesjal som jeg havde lovet væk, men.... Hvorfor læse en opskrift man allerede har strikket????? Og så måtte jeg pille op. Floppet står i at jeg synes resultatet ser "slidt" og "brugt" ud. Det ligner noget der allerede har været i maskinen op til flere gange, og det kan man da ikke give væk. Garnet er ( jaja, jeg ved det godt) noget blandingsgarn ( tør næsten ikke skrive det hihi)fra Fildar som jeg havde liggende og som jeg ALDRIG køber igen ( på ære)!

Modellen er ellers dejlig og jeg er utrolig glad for mit eget. Nå, men jeg må så bare på den igen.

I lørdags havde Ela børnefødselsdag og takket være Gitte og Hendes Verden, fandt vi nogle sjove modeller til invitationer. Det blev til disse sjove elefanter.

Vi havde pyntet så flot op i gården med balloner og flagranker, dækket flot bord, og så kom den meget længe ventede regn, så alle pigerne hjalp med at flytte det hele indenbords igen i en upyntet stue. Surt show, men pigerne var gudskelov ligeglade.

Hendes " rigtige" dag er i morgen mandag, og da jeg syntes hun skulle have lidt hjemmelavet, blev det til denne her.

En sød lille model fra Alt om håndarbejde nr 267 fra april 2004.

I fredags ( jeg springer lige i dagene) var det vores traditionelle danske frokost med Edda og Inge. Skønt, og så blev verdenssituationen lige ordnet på dansk med så megen latter at vi fik de andre borde til at grine også selvom de ikke forstod et pip.

Vi skal mødes igen til september og jeg glæder mig allerede som et barn til jul.

Rigtig god søndag aften, og god blog-uge til alle derude.

Lykken er

At komme hjem fra en dejlig ferie og finde denne overraskelse i postkassen. Mit yndlingsblad. Tusinde tak Gitte.