søndag den 27. marts 2011

Hedetur eller svedetur????

Mit sofabetræk kan ikke mere.  Vi har i længere tid gået og kigget efter en ny sofa, men kan ikke finde en der er lille nok. Okay, en to-personers er lige lille nok til fire (hrmm), men stuen vokser jo ikke i takt med børnene (desværre), så jeg var i vinterens løb ude og købe nyt stof.  Men........at købe stof en vinteraften er en garanteret fiasko, for farverne i elektrisk lys kan godt gå hen og blive en total katastrofe i dagslys, og det var lige hvad der skete. Den dejlige chokoladebrune farve blev pludselig alt for rød.  Så er det gode råd er dyre. Knald eller fald, så smed jeg det hele i maskinen på 60 grader og krydsede fingre som en vanvittig. En tur i tumbleren, og det lykkedes meget lidt. Så skulle det bare stryges. Ja, bare og bare.  Jeg er pænt gået forbi "bunken"  i  halvanden måned, for stryge 6m x 2,80 er ikke lige det nemmeste på et lille strygebræt.  I dag skulle det så være ( bunken var ligefrem begyndt at nedstirre mig. Det er utroligt så  "onde" øjne sådan noget stof kan få. Brrrrrrr)  og jeg slæbte det hele ud på køkkenbordet, og brugte dét som strygebræt.  Så stort et stykke er noget gøj at stå med, og det tog mig da også 1 1/2 time hvor jeg følte jeg stod i dampbad. Så nu skal det bare syes. (Ja bare og bare hrmmm, det kan nå at nedstirre mig endnu hihi).


Og så vil jeg lige vise jer hvor langt jeg er kommet i mit ihærdige forsøg på at blive et fast medlem af "camomille-klubben". Det skønne Weller garn jeg fik af  Jane fik ben at gå på da jeg, efter et par dages betænkningstid, endelig bestemte mig for farvesammensætningen.  Det var en svær een, for lige meget hvordan jeg satte det sammen blev det bare åh så lækkert. Nå, hvad synes I?


Rigtig god søndag til jer alle og på snarlig genblog.

søndag den 20. marts 2011

Feriestrik

Jeg må hellere skynde mig at vise jer noget feriestrik inden det bliver alt for "old news". Svogers slipover, den fik I jo set. Den flyttede han iøvrigt direkte ind i (hurraaaaa). Jeg var lykkelig,for det havde jeg godt nok ikke troet hihi. Før vi tog afsted fik jeg monteret en pude til en veninde med et broderi; Hver gang vi tager derop prøver jeg at få noget hjemmebroderet med til hende da jeg ved hun har en svaghed for det; I år blev det til denne.


Til Christuntes 1000 huer til Cuba havde jeg sat mig for at bidrage med 10 stks, så jeg fik noget blåt garn med mig på ferie; Den hvide blev lynstrikket da vi kom hjem. Men jeg må indrømme, at det er da noget bette noget. Lige i dukkestørrelse. Så nu krydser jeg fingre for at vi når op på de 1000.


Ann  havde en gang lavet en give away med denne bog.
 Den gjorde mig så nysgerrig at jeg købte den, hvilket jeg gjorde rigtigt godt i. Det er da godt nok ikke blivet til så meget strik derfra (mest læsning), men jeg har da fået lavet hendes "Subway-Hat". Jeg mangler kun at fore den, men der må jeg vente til jeg får en rest fleece på lager.
 Det jeg synes var så dejligt ved nettop denne model er, at der er rigelig plads både til hestehale og div spænder.
I ferien fik jeg også strikket denne her til min lille mand som var kommet hueløs hjemmefra.  Det er en model der hedder "Cousteau-hue" og jeg fandt den på Ravelry hos denne finske dame. ( Hvad skulle man dog gøre uden Ravelry hihi).
Osse mig osse mig, lød det pænt fra svoger, men da jeg ikke havde garn nok med til to, og herremanden ikke ville slippe sin, blev den strikket færdig derhjemme og sendt op. ( Jo I ser rigtigt, den ene er klemt ned over en Tupperware hihi).

Herhjemme igen fik jeg en "pæn" bemærkning fra Ela. "Alle minde veninder laver du penalhuse til, alle undtagent mig!"  Man kan godt høre at hun har det hårdt hende den lille. Og så måtte jeg igang ved maskinen.
Det skulle være stoffet med kagerne.  At jeg så tog det lysegrønne kagestof og ikke det brune, tooooooooo bad mama.  Men et penalhus og et utilfreds pigebarn fik jeg da ud af det (hehe), og af den lille rest der var tilbage lavede jeg en lille pung.













Og så har jeg forsøgt mig lidt som sjalsnåle-fabrikant.  Min var jo gået fløjten, og hernede finder man bare ikke sådan noget, og så må man jo lave det selv.  Det kom der så dette ud af. Håber det er brugeligt og holder i længden. 
Et lille vedhæng blev det også til.  Man kan lave meget med Fimovoks og grill-spyd.
Og så må jeg da lige, meget selvspottende, fortælle at mine Januarstrømper blev færdige d 2. marts.  ( Februar og marts-strømperne taler vi ikke om endnu. Måske en gang i juli Hrmmmm). Men I får dem altså lige ustrøgede.
  Rigtig god søndag aften til jer alle, og på snarlig genblog.

fredag den 11. marts 2011

Forår.

Hvad var det dog der skete
Mit vinterfrosne hjerte brast............
tralalalalala


Se hvad jeg fik med hjem fra en veninde i dag. Hun troede det var pænt ukrudt.


Tusinde tak Mj, så nu har jeg sat Lene Siel i anlægget, lavet mig en kop tea og så vil jeg krybe op i sofaen i en kop teas tid og pleje min hjemve.

Rigtig god weekend til jer alle.

onsdag den 9. marts 2011

Fed ferie.





Jo vi havde en rigtig dejlig ferie oppe i Villard de Lans. Så til alle dem der trækker sydpå for at stå på ski vil jeg lige sige:  Kør lidt længere end Avoriaz hvis I er til skisted på mellemstørrelsen i nogle pragtfulde omgivelser. Og er den nogle der vil have et par gode adresser, så må I bare sige til. Som I nok har opdaget er der kommet æ ø å på min blog hehe. Det er takket være Tina Liel. Tusinde tak Tina. Der er dejligt med sådan nogle edb-nørder der bare kan det der og som kan give idiotsikrede forklaringer til sådan nogle uduelige nogle som jeg hehe.  Det eneste jeg nu mangler er at skrive qwerty ovenpå mit azerty-tastatur, for lige nu må jeg stærkt indrømme at jeg klokker lidt i den.
Nå, men det var ferie vi kom fra.
Som sædvanlig fik vi beskeden "Kør I bare, der er ingen sne."  Men.......... dette landskab kørte vi op i.


Utroligt smukt, meeeeeen, ham svoger er vist ikke helt til at stole på hvad vejret angår. Også hvad vejret angår, for.... " Er der mange hos dig onkel?" "Nej nej" Og da vi så kom derop var vi 11. En hel feriekoloni. Der var madrasser overalt, men kanonhyggeligt, det var det. Det eneste tidspunkt hvor der mærkeligt nok aldrig var mennesker at finde var når der skulle vaskes op. Da kom der et stort forsvindingsnummer igang. Så jeg kan love jer for at jeg sætter stor pris på min opvaskemaskine efter at vi er kommet hjem.
Nå, men vi fik kælket og gået os nogle lange ture.









Det er når man tager sådan nogle billeder at det irriterer mig noget så grusomt at jeg ikke har et af de der smarte fotoapparater med linser og hele udstyret. Farverne bliver ikke gengivet som de skulle. Men på den anden side er det måske meget godt for jeg ville nok ikke kunne finde ud af at bruge det hihi.

Ela var meget stolt da hun fik lov til at prøve onkels el-guitar som ellers er forbudt område.Og sådan noget kan larme rigtigt meget som vi fik flot bevis for.

Selv Nike råhyggede sig i sneen.


Lidt feriestrik blev der også tid til, men det bliver i næste indlæg.

Godnat allesammen og på snarlig genblog.

mandag den 7. marts 2011

Heldige mig

Efter en pragtfuld ferie kom jeg hjem til en kaempe overraskelse. En stor papkasse ventede mig fra Jane med alskens godter i. Tusinde tak Jane. Hun skrev saa soedt at jeg ikke havde haft fornoejelse af Wellers garn, men det maa man sige at jeg har nu. Blackhill uld og casmere, rigtigt laekkert gramsegarn i nogle pragtfulde farver, aegte dansk salt lakrids ( saadan noget kan franskmaendene altsaa ikke lave) mums, spaendende og smukt lukketoej og en "invitation" til Camomillesjalsklubben. Jeg heldig???? Saa afgjort JA. Tusinde tusinde tak Jane.










Og sikke en masse der er sket i blogverdenen paa den lille uge hvor jeg var computerloes. Jeg glaeder mig til at blive opdated med alt. Jeg har dog set at  Louises lilletrold er kommet til verden. Velkommen til lilletrold, vi har ventet dig spaendt.