Mit sofabetræk kan ikke mere. Vi har i længere tid gået og kigget efter en ny sofa, men kan ikke finde en der er lille nok. Okay, en to-personers er lige lille nok til fire (hrmm), men stuen vokser jo ikke i takt med børnene (desværre), så jeg var i vinterens løb ude og købe nyt stof. Men........at købe stof en vinteraften er en garanteret fiasko, for farverne i elektrisk lys kan godt gå hen og blive en total katastrofe i dagslys, og det var lige hvad der skete. Den dejlige chokoladebrune farve blev pludselig alt for rød. Så er det gode råd er dyre. Knald eller fald, så smed jeg det hele i maskinen på 60 grader og krydsede fingre som en vanvittig. En tur i tumbleren, og det lykkedes meget lidt. Så skulle det bare stryges. Ja, bare og bare. Jeg er pænt gået forbi "bunken" i halvanden måned, for stryge 6m x 2,80 er ikke lige det nemmeste på et lille strygebræt. I dag skulle det så være ( bunken var ligefrem begyndt at nedstirre mig. Det er utroligt så "onde" øjne sådan noget stof kan få. Brrrrrrr) og jeg slæbte det hele ud på køkkenbordet, og brugte dét som strygebræt. Så stort et stykke er noget gøj at stå med, og det tog mig da også 1 1/2 time hvor jeg følte jeg stod i dampbad. Så nu skal det bare syes. (Ja bare og bare hrmmm, det kan nå at nedstirre mig endnu hihi).
Og så vil jeg lige vise jer hvor langt jeg er kommet i mit ihærdige forsøg på at blive et fast medlem af "camomille-klubben". Det skønne Weller garn jeg fik af
Jane fik ben at gå på da jeg, efter et par dages betænkningstid, endelig bestemte mig for farvesammensætningen. Det var en svær een, for lige meget hvordan jeg satte det sammen blev det bare åh så lækkert. Nå, hvad synes I?
Rigtig god søndag til jer alle og på snarlig genblog.
