Foer ferien ( altsaa den i juli) maatte der lige noerkles lidt. Boenne var kommet hjem med saadan en flot karakterbog som resulterede i en total-smeltning af den stolte far og et indkoeb af I-pad. (Var der nogle der snakkede om at kunne vikle farmand om lillefingeren????) Det der specielle I-pad-cover havde de saa ikke i den rigtige farve, saa moderen gned sig i haenderne og spurtede til maskinen ( altsaa sy-maskinen, hver sit legetoej, saadan!).
Foerst lavede jeg dette cover
I min iver over at det endelig ikke maatte blive for stort ( som jeg har hypertendens til) lavede jeg den for lille. ( Goer ikke spor, for nu har jeg en pose til harddisc'en) Jeg maatte paa'n igen men, katastrofe, der var ikke nok aeblestof. Det blev saa til denne her og miraklet er sket, den bliver brugt!
Og saa arbejder jeg stadig paa at kunne kalde mig en "habil" haekler, og det sker ikke uden oevelse
Jeg kan desvaerre ikke huske hvilken blog jeg fandt den paa, men jeg leder stadig og skal nok slippe oplysningen.
Vaeggerloese maatte ogsaa lide under mit haekleri. Min soesters svigerforaeldre havde sat de laekreste cykler dernede og de skulle jo lige "lide" lidt (altsaa cyklerne fnis). Det gik haardest ud over damecyklen. Alle de andre fik kun flag paa.
Jeg fik ogsaa lavet en taskeindsats mere som skulle bruges som gave
Ellers kan man ikke sige andet end at Danmark er dejlig i juli, selvom skyerne traekker sig sammen og regnen oeser ned.
Og pigerne fik deres oenske opfyldt.
Ela ville se den lille havfrue, og vi klarede det trods turistinvation. Det vi dog ikke har klaret er at finde en miniaturestatue. Souvenirbutikker bliver faerre og faerre og selv turistinformationerne beholder nu kun brochurer. Vi klarede dog at faa fat i baade en paraply med danske flag og nogle noegleringe.
Boennes store oenske var at komme i Abercrombie og Fitch butikken, og det blev ogsaa opfyldt paa trods af diverse forhindringer.
Proev engang at finde en parkeringsplads i Koebenhavn naar man har boks paa taget. Ikke nemt. Vi klarede endda at blive smidt ud af et parkeringshus. "Din bil er for hoej". Ja okay, det er heller ikke en kassebil jeg koerer i. Saa fandt vi, et helt mirakel, en hel gade uden en eneste holdende bil. I Koebenhavn????? Ved Koebmagergade??? Findes det????? Det virkede saa lumsk at vi hellere maatte spoerge, og selvfoelgelig var der ikke et oeje, saa jeg maatte ind paa den lokale baeverding.
-Undskyld, men maa man holde her??
-?????????
-Ja undskyld, men bonden er kommet til byen, maa man holde her???
Det udloeste selvfoelgelig en generel latter, men hold op hvor blev de soede og hjaelpsomme efter det.
Jo, vi kunne holde dér. Jeg lagde penge i parkometeret med en tanke om at det var da godt nok rimeligt, da en af de lokale druksutte raabte efter mig
-Hey bondeknold, du har sgu kun betalt nattakst.
Jeg taenkte nok at der var noget galt. Hrmmmm
Vi fandt endelig FORRETNINGEN, objektet for Boennes vildeste droemme (for tiden). Paradis for ungdommen, et mareridt for mig.
Jeg har desvaerre ikke nogen billeder derfra, for det var alligevel oplevelsen vaerd.
Det starter ved indgangen hvor man bliver modtaget af en radmager pige str 32 og en fyr i glinsende olieindsmurt bar overkrop ( den stakkels unge maa da fryse om vinteren) med mavemusklerne klistret udenpaa kroppen ( mine haenger godt gemt indeni). Ikke mere end lige over doertaersklen er man i stor risiko for at lide af enorme mindrevaerdskomplekser. Butikken er baelgmoerk, saa brille-aber som jeg selv gaar selvfoelgelig bang ind i diverse spejle og ender med en bule i panden ( om Boenne var flov??? Jeg spoerger lige). Musikken er oeredoevende og de forstoever parfume ud konstant saa man mildest talt aeder parfume. Bwadr. Og saa taler de ikke engang dansk. Det er ikke noget problem, problemet i sig selv er bare at kunne hoere hvad de siger i den diskotekslarm. De stakkels unge mennesker bliver da hoereskadede inden de bliver 30.
Vi kom levende derfra med lettere tegnebog, lettere hoereskadet og med en besk smag af parfume i munden. Periplerne var ikke overstaaet endnu. I Koebenhavn laver de om. Og de laver meget om! Jeg var blevet advaret, genkendte ikke ret meget og var lykkelig for min GPS indtil den havde foert os ind i betonmur nr 2. Folk paa caféerne grinede godt nok af de tossede turister (mig) som bakkede slalom mellem betonklodser. Saa nu kan jeg love jer for at jeg kan bakke med heltens bil. Han var selvfoelgelig blevet hjemme ( kloge mand) for han skulle spille tennisturnering i Nykoebing.
Resten af ferien gik som vores yndlingsferier altid gaar med hygge, dase, alt for meget god mad og drikke, male og nusse om vores lille paradis.
Og som saedvanlig var vi saa heldige at faa en hjaelpende haand.
Og var der een der var lykkelig???????
Fortsaettelse foelger. Kan I alle have en rigtig god tirsdag aften, og paa "snarlig" genblog.
