What a month.

Der er nogle gange hvor man faktisk bare skulle vaere blevet i sin seng. Saadan en maaned har jeg lige haft.  Det mest positive ved det er naar man kan grine ad det bagefter, for jeg elsker en god latter, og som man siger " naar enden er god er alting godt".

Det startede med den to-aarlige mamographie. Jeg er saa heldig at vaere faldet over en gynaekolog der er meget grundig og som insisterer paa mamographier allerede fra 38 aar, saa det var jo ikke min foerste.  

Men det er foerste gang den skulle laves om og om og om, og da hun kom ind for fjerde gang og sendte mig over til en echographie var lille Lin her altsaa ikke meget vaerd. Bekymringsbuen var spaendt til bristepunktet. Fik saa foerst tid hos min gynaekolog en maaned efter og maatte paent "sparke " mig selv bagi med et kraftigt " nu ta'r du dig sammen" for havde det vaeret totalt akut er jeg sikker paa at de ikke bare havde ladet mig gaa. Men tvivlen var saaet og ukrudt forgaar ikke saa let.

Saa roeg sviger paa hospitalet. Hun havde faaet influenza og er af den type der kun tyer til homeopathi.  Det er ogsaa fint nok, men naar man skal tage tyren ved hornene duer er huputum badabum 9ch ( eller hvad det ellers hedder) altsaa bare ikke.  Og saa er der jo bare det at der er 48 mennesker der er doede af influenza her i Frankrig i vinter, saa det kunne jo vaere man skulle tage det alvorligt. Der var snak om at vi (jeg) skulle koere ned og tage affaere, men dér reddede heltens moster mig. Skoenne heltens moster som ellers ogsaa har sit med en datter fuld af fibromyalgi. Hun fik hende indlagt, ordnede op i alt og tog hende paa "rekreation" hjemme hos sig selv. Tak moster.

Loerdagen i pigernes sidste ferieuge, vaekkede min far os kl 6 om morgenen. Han havde brug for en ambulance for han kunne ikke komme i kontakt med sin kone. Han bor hernede og klarer sig fantastisk til husbehov, men er der lidt mere der skal siges paa fransk ringer han til mig. Vi fik hende saa indlagt og taenkte at nu var det nok slut for hende for med skrumpelever, svigtende nyrer, kronisk bronkitis, inkontinens og listen er lige saa lang som en toiletrulle ville det nok vaere det bedste at hun fik fred nu.
Om eftermiddagen ringede min far saa igen. Hans kones boern ville komme for at sige farvel til deres mor, datteren ville komme foerst og han var ikke helt sikker paa at han kunne klare det alene.  Okay, no problem og saa ville det ogsaa vaere nemmere for mig at vaere der for at oversaette istedet for at goere alt pr telefon.  Jeg fik ordnet med pigerne og hunden, pakkede taske og koerte de 650km ned sydpaa med haab om ( i det mindste ) lidt godt vejr. Nix oesregn og mistralvind hele ugen. Og saa forstod jeg hvorfor min far ikke kunne klare det alene. Datteren som har mega hoej stilling med mange ansatte under sig, og som er hammer dygtig til sit job, bliver totalt selvdestruktiv naar hun har fri og da saerlig naar hun skal moede sin mor som hun ikke har det godt med. Fra soendag til torsdag konsommerede hun et glas nervepiller, en flaske cognec, en flaske jaegermeister, en flaske whiskey og to bag in box med roedvin + alt det loese. Og saa alt det uden at kaste op. Jeg var dybt imponeret og totalt rystet. At hun drak, okay, men all den fulderikkesnak ved siden af puha. Jeg var godt nok smadret da jeg endelig vendte naesen hjemad.  Hun naaede da ogsaa at afslutte sin "ferie" med en flot kroelle paa halen. De havde naegtet at lade hende komme om bord i flyveren med det promilletal.
Da soennen saa skulle komme koerte jeg hjem, for han er oel-o-holiker. Jeg skal love jer for at det koerer for den familie.
Og, saa klarede laegerne at "lappe"  konen saa flot at hun nu hyler til min far fra sin sygeseng at hun vil hjem. Hvad hun saa bare ikke ved er, at jeg proever noget saa ihaerdigt at faa plads til hende paa et plejehjem.

Saa man kan da sige at jeg er blevet nogle erfaringer rigere og bukker dybt for alt det plejepersonale der har med addictions at goere.  Set i bakspejlet er der en del situationer jeg nu kan grine ad, heldigvis, for det var tragikomisk.

I gaar var jeg saa hos gynaekologen og havde ret i mit "tag dig sammen" halloej. De betragter det som en godartet fedtknude og vil vente tre maaneder til inden de gaar igang med flere undersoegelser. Har det ikke rykket sig lader de det bare vaere som det er, og det haaber jeg noget saa staerkt.

Saa paa haandarbejdsplanet er det ikke blevet til saa meget, men jeg kan dog endelig praesentere jer for "Karla" af Ellen Holm strikket i noget af det dejlige garn jeg fik koebt af vores alles skoenne Jane.

Ih, og jeg der troede at den var blevet vendt om. Min computer opfoerer sig lidt maerkeligt for tiden, det kan vaere den ogsaa har faaet influenza,, hvem ved????

Et nyt Carrie-scarf er det ogsaa blevet til. Ogsaa denne gang paa 1m80 men strikket af 6 noegler Bouton d'Or 100% lambswool.

Det er julegave til svigerinden. Hvad siger I saa??? Tidligt ude hva???? Men....jeg kan jo naa at blive forsinket igen hihi.

Og saa til en kaempe overraskelse. Jeg vandt give-away hos Maskebal. Flotte knapper og laekker bog som I faar billede af naar Postmand Per har vaeret her.

 Saa vil jeg oenske jer alle en rigtig god stille og rolig week-end og sige paa snarlig genblog.