Pindene hviler

Symaskinen havde faaet fred i lidt for lang tid og gavekassen naaet lavvande, og saa var der jo ikke andet at goere.

Baby-sko fundet hos Laralil.  Jeg har lavet dem foer, og de er en sikker succes, og saa passer det fint til alle de kommende barselsgaver helten faar brug for til kolleger.

Kan I huske mit 75 lynlaase-indkoeb???   Lene kom med en fin bemaerkning om forventning af 75 kosmetikpunge. Jeg tager dig paa ordet Lene. Der kommer saa billeder hen ad vejen. (smil) Her er foreloebigt 5 til.

+ 1 som ikke var helt vellykket.

Her har jeg leget lidt. Et krammedyrsmonster.

Og et forsoeg paa en egen udgave af en Vanessa Bruno taske. De er hittet hernede, men jeg naegter blankt at give 200€ for en stoftaske med lidt glimmer. Pigerne synes det er et flop, men saa kan jeg nok finde en anden der kan bruge den.

Kan I have en rigtig god soendag aften og en god uge. 

Vi blogges.

Marius once again.

Jeg troede ellers jeg var blevet faerdig med det moenster for i aar, men der var jo lige lidt restegarn, saa her er foreloebig hue til Marius nr 6.

Saa nu har froekenen til saet.  "Nej" sagde hun, " man kan ikke snakke om saet naar der mangler baade mittens og halstoerklaede".   HRMMMMM kom det fra moderen. 

Nu skal huen til Marius 5 lige goeres faerdig foerst, og saa kan vi forhandle!

Rigtig god week-end til jer allesammen, og husk uldtroejen i denne kulde.

Rigtigt godt nytaar

Rigtigt godt nytaar til jer allesammen. Jeg haaber I kom godt ind i det nye aar.

Hvad strik angaar er der intet nyt under de sydlige himmelstroeg. 2014 blev afsluttet med en Marius nr 5 og 2015 begynder med Marius nr 6.

Hav en god onsdag og paa snarlig genblog.

Glaedelig jul

Rigtig glaedelig jul allesammen og tusinde tak for et dejligt blogaar.

Happy 3 soendag i advent.

Og saa naaede jeg at komme hjem til tredje soendag i advent saa jeg kan love jer for at der er travelt i det lille hus. Jeg har godt nok indtryk af at bo i en kuffert siden august, men det er nok kun et indtryk ( smil).

I skal alle have tak for jeres soede lykoenskninger. De varmede. Det er dog ikke soelvbryllup endnu ( foerst om 1 1/2 aar) Vi boede jo sammen foerst hehe saa det var "kun" 25 aar under samme tag. (smil)


Min fars kones afgang er noget af det maerkeligste og mest tragi-komiske jeg har vaeret med til. 
( Er du kun til strik, saa hop dette afsnit over eller grin med)

Efter nogle tilbud indhentet hos diverse bedemaend ( det er en kaempe business det her) blev vi enige om at tage den paa "hedensk" vikingefacon. Dvs den helt enkle og det er franskmaendene ikke helt vant til. Lit de parade??? Nej tak, et koelerum var nok indtil hendes boern bestemte sig om de ville komme ned eller ej.  Saa for pokker da, alle koelerum var optagede for for mange havde "taget billetten" i halloween-weekenden, saa det blev til lit de parade med balsamering og hele dytten. Den naermeste by??? Nej vi maatte helt til Cannes for alt var optaget. Endelig kom ligvognen for at hente hende, men, chaeffoeren havde glemt baaren, saa han maatte koere igen. Bedemanden kroellede sig helt sammen af undskyldninger, men han kunne jo ikke goere for det saa vi brugte ventetiden til det praktiske.
Her i Frankrig er det saadan at man har 24 timers tidsfrist til noget administrativt. 7 dage til noget andet og 30 til resten. Problemet er bare at man ikke kan goere meget uden en doedsattest som raadhuset skal udstede. I den lille landsby er det saadan at raadhuset ikke er aabent hver dag, saa vi ventede og ventede og.....Endelig fik vi det saa vi kunne komme igang, men... vi havde foerst faaet tid til kremering om loerdagen. Dvs at vi overskred den legale tidsbegraensning paa 6 doegn med 2 timer og 45 minutter saa der skulle soeges om special-tilladelse. Du franske bureaukratie naar du er bedst! Og saadan gik det HELE ugen. Hendes boern fandt saa endelig ud af at de ikke ville komme, men datteren ville gerne have nogle billeder af sin afdoede mor naar hun nu alligevel laa paa lit- de- parade.
Oeh, og hvem skulle tage de billeder??? Det blev jeg. Den famoese loerdag opstod, og min far og jeg troppede op paa lighuset og ventede og ventede. Konen var ikke blevet faerdig for de havde for travelt. Typisk at det skulle ske for os. 
Vi blev vist ind, jeg fik taget datterens billeder ( det foeltes godt nok maerkeligt at skulle tage billeder af en doed) og laaget skulle saettes paa. Den uheldige chauffoer skulle staa for det, og staklen baksede saa meget med laaget at jeg ikke kunne dy mig. " kom saa med det laag, og stik mig lige nogle skruer". Han saa saa forunderligt paa mig at jeg bare maatte tilfoeje " jeg maa jo sikre mig at hun ikke stikker af" og saa broed vi alle ud i en befriende latter som forsatte mens vi ( igen) ventede paa at en politimand skulle komme og forsejle kisten. Og det skal goeres for at undgaa forbyttelse af lig i transporten mellem lighus og forbraending. Jeg troede det var loegn, men nej nej, den var god nok.

 I ventetiden spurgte vores soede bedemand om hvad der skulle goeres ved urnen, for hvis den skulle til Norge med fly skulle der igen soeges om tilladelse, men hvis den skulle koeres over graensen i bil behoevede vi det ikke.
 Der blev gode raad dyre. Hvad skulle vi goere???? Anede det ikke. Jeg viste bare at datteren ville have sin mor til Norge men hvordan??? og hvornaar??? og jeg ville ikke koere helt til Norge med hende for jeg syntes helt aerligt at jeg havde gjort nok. Saa det roeg ud af mig " hvad med posten???" Jo det kunne man sandelig godt, men saa skulle vi skynde os inden bestemmelserne blev lavet om. Fint nok.
Var alt ellers i orden??? Nej, det var det nu ikke, for den uheldige chauffoer havde sat det forkerte navneskilt paa kisten. 

Men vi kom endelig afsted og koerte i cortège bagved ligvognen, men foerst efter at vores uheldige chauffoer stolt havde fremvist sin fine vogn med alle finurlighederne og hold et foredrag om  Italienernes  faerdigheder til lig-vogns-udsmykning.
Paa krematoriet blev vi vist ind i et helt hvidt rum med nogle baenke og en skydedoer. Doeren blev skudt fra og saa skulle vi sidde og glo paa kisten i ca 10 minutter hvorefter ceremonimesteren kom ind igen, skoed doeren for og taendte for fjernsynet saa vi kunne se kisten forsvinde ind i ovnen. Det var totalt maerkeligt og lidt grotesk at skulle se saadan noget paa TV. Og saa skulle urnen hentes 2 timer efter, men vi maatte ikke komme efter kl 14 for da lukkede de og saa maatte vi vente til mandag. 
Jeg skal love jer for at vi stod der et kvarter i og om mandagen stod jeg paa det lokale posthus i Rodez og sendte urnen afsted i en pakkepost.  Det tog den hele tre uger om at komme frem, og jeg rystede godt nok lidt ved tanken om konsekvenser hvis norske toldere begyndte at pille i den. Jeg havde jo ikke skrevet paa varedeklarationen at den indeholdt en urne, men en vase.

Min far blev saa alene, og han holdt i fem dage foer han blev haste-indlagt paa hjerteafdelingen i Cannes. Jeg maatte derned igen, og nu kan man sige at han er connected, for han har faaet pacemaker med indbygget defebrilator. Alt er ok nu ( haabe haabe). Jeg kom tilbage til Rodez for to dage siden og er i aar mere end nogensinde bagud med julen. Come what may!

Lidt strik er det dog blevet til ind imellem alt det her.

Alt ligger foreloebigt i monteringskassen. Jeg er lidt i tvivl om metoden. Skal jeg sy som jeg plejer foer jeg klipper op eller skal jeg haekle????? Er der nogle af jer der har erfaring med det?????

Det er Marius tre fire og fem som ligger der. Nummer seks er paa pindene men om jeg naar det inden jul er en anden sag.

Tre par almindelige stroemper blev det ogsaa til. Kun restegarn. Nu skal der toemmes ud! ( oeh, mener jeg har sagt det foer hrmmm).

En camomille er ogsaa kommet til verden. Strikket i hoejlandsuld fra garnudsalg + noget meget ubestemt fra resteposen.

Og saa er der doemt aebleskiver julstraespyntning og adventssang hos os i aften.

Kan I hygge hejsa allesammen. Knus herfra.

Efteraarsferiens bratte overgang

Stilhed herfra skyldes en ufrivillig forlaenget "ferie".

Efteraarsferien startede ellers rigtigt godt. Vi satte helten af hos sviger hvor der skulle ordnes en del da hendes hus havde vaeret udsat for et lynnedslag, og vi koerte videre til morfar.

Kysten havde forlaenget sommeren, med 35° og bagende sol. Det blev saa til

med lidt praktiskt arbejde ogsaa

Efter en uge stoedte helten til og vi rykkede ned paa campingpladsen til en fantastisk uge

Og her gaar vi haand i haand og kunne d 4 nov fejre 25 aar under samme tag.

Det maatte vi dog fejre hver for sig, for den 2 nov hvor vi pakkede sammen for at koere hjem fik jeg en opringning af min fars sygeplejerske som fortalte at hans kone var doed om morgenen og at han havde brug for hjaelp.

Helten rejste hjem med pigerne og siden har jeg haft boksehandskerne paa for at kaempe mod det franske bureaukrati og papirjungle for hendes egne boern holder sig langt vaek. Der er ingen triste miner for vi er bare saa glade for at det endelig er overstaaet og at alle lidelser er slut. 

Her er saa udsigten fra mit midlertidige opholdssted og det er jo ikke det vaerste.

Aarets tredje Marius er paa pindene, saa lidt bliver der strikket

Det var saa lidt nyt  herfra.

Paa snarlig genblog med masse hilsner herfra.

BURGERMEISTERS

Moooaaaarrrrr, maa vi godt tage ind paa torvet med veninderne og spise en is????

Selvfoelgelig maatte de da gerne det, -men kom nu ikke for sent hjem.


Klokken blev 23......   23.30 ......... 24

og farmand sad paa naale. Det er jo ikke en situation vi er vant til i Frankrig, men cool nu.....   Det er nemt at sige til en pylrefar saa da midnat slog sagde han  " du bliver noedt til at tage derind og hente dem, for hvis jeg goer det bliver det med jagtgevaer og haandjern".
Saa hunden og jeg slentrede ind mod byen og fandt pigerne i halvt ekstase over et band som havde spillet paa Café Klein.
Og alle fire toeser var helt oppe at koere. Det var bare de bedste og og og  I maa love os at tage med ind for at hoere dem og bla bla bla.

Jaja taenkte vi. Nok et eller andet lokalt boysband som er in for tiden. Vi lovede saa at tage med derind med vilde planer om at tage os en stille oel og forsvinde i pausen. Et boysband i vores alder??? HALLO!

Torsdagen kom, vi tog derover til starten af koncerten kl 20 og fandt....ikke en eneste ledig siddeplads. Folk havde endda vaeret ovre paa konkurrentcaféen for at hente stole. Okayyyy, hvad er det her??? Skal vi staa op??? Saa forsvinder vi ihverttilfaelde i pausen!!!!!

Bandet begyndte og hvem stod og hujede og sang med og kunne ikke forstaa at det allerede var pause??? Helten og jeg. Og vi skreg EKSTRANUMMER og fik knaegtene ind paa scenen igen og der blev grinet af joksene og sunget og danset og vi var totalt oemme i foedderne, men da havde vi ogsaa staaet op i 4 1/2 time og havde ikke set tiden forsvinde.

Her er de " drengene"

Vores videoer er desvaerre for daarlige saa jeg "hugger" en fra Youtube

Café Klein er desvaerre blevet noedt til at lukke, men jeg haaber da at vi kan finde bandet paa Flaster til naeste sommer, for vi er alle
TOTALT   FAAAAAAANNNNNNN.