Am I ready???

Nej, og da slet ikke nu. Dagen havde ellers begyndt rigtigt godt. Postbudet var kommet med dem her fra Eva. Nogle dejlige og superflotte grydelapper. Tusinde tak Eva. Jeg ville tage dem i brug med det samme, men min mand spurgte paent om vi ikke kunne haenge dem lidt til pynt foerst, for han synes de er saa flotte. (Lidt af et kompliment fra hans side da han normalt ikke kan forstaa hvorfor jeg "laver alt det" hihi).
Og i morgen gaar saa mit foerste julemarked af stablen. Parat, jeg????? Bliver man nogensinde det??? Har jeg nu??? og burde jeg ikke???? Og hvad med den idé?????Vil folk kunne lide det???Er der nu nok???  En masse spoergsmaal kartede rundt i mit lille hoved fuld af spaending og forventning, da jeg lige ville blogge lidt og tjekke min mail ( for i morgen bliver det knald eller fald som man siger). Aabner min mailboks og faar den soergelige meddelelse om at min dejlige pragtfulde reservefar har forladt os i en alder af 63 aar. Aneurisme sagde de paa hospitalet. Frisk som en havoern og staerk som en okse og puf, saa er det bare slut.
Reservefar, skriver jeg. Sofus var min mors bedste venindes mand og det eneste faderlige forbillede og faste mandlige holdepunkt ( min egen far var altid langt vaek) jeg har haft i hele min opvaekst. Han var der bare altid for mig, og han og hans kone Hilda var/er for mig det naermeste man kan komme en familie og saerligt efter min mor doede. Nu er der kun Hilda og soennerne tilbage. Godt jeg stadigvaek har dem.
I morgen, julemarked, naa ja, det skal jo goeres.Godnat allesammen, nu vil jeg gaa ind og tude mig igennem en pakke kleenex, kramme mine dejlige unger og min pragtfulde mand, foele mig halvt faderloes, vaere totalt egoistisk og synes at det er pokkers uretfaerdigt.