Juni i en kuffert. (billedtungt indlæg)

Pakke kuffert, til Østrig, hjem igen, pakke ud, vaske, pakke kuffert, til familiemiddag i Perpignan, hjem igen, pakke ud, vaske, pakke kuffert, til Conques, hjem igen vaske, pakke ud, og nu pakker vi igen, men denne gang skal vi HJEM HJEM HJEM.

Østrig er pragtfuldt. Rent, pænt, nydeligt og totalt hyggeligt. Vi fik os en pragtfuld tur, min far og jeg. Og den filur..... Han skulle slet ikke til "gamle elevers fest", men op til sit gamle universitet for at få et æresdiplom for hele hans karriere. Om jeg var stolt?????? Jeg tror mit forvoksede ego har givet mig en stor bule ovenpå kraniet. Hans gamle studiekammerat havde sat 4 dage af bare for at "slæbe" rundt på os, vi fik snakket og hygget os, og hvor var det en fantastisk oplevelse at se hvor min far havde sat sine ungdomsben.
Om tirsdagen holdt han foredrag om lidt af sit arbejdsliv

Efterfulgt af en aperitif hvor jeg mødte en del af hans gamle studiekammerater. Skægt at se min far som om han var en ung mand på 25.

Der blev grinet, snakket og pludret, og jeg var helt forbavset over hvor meget af mit skoletyske der dukkede op igen. Jeg var ikke i stand til at svare dem, men jeg forstod næsten alt.

Onsdag var så den store dag. Der var strygeorkester og folk i traditionelle dragter og det var meget højtideligt og ceremonielt.

Helt igennem en fantastisk tur.

Til familiemiddagen i Perpignan fik pigerne opfyldt eet af deres mange ønsker. De fik kørt i 2CV.

Og det var altså bedre end en tur i rutchebanen.


Lidt strik er det da blevet til.

Jeg fik endelig taget mig sammen til at montere dette lille sæt. (Håber knægten stadigvæk kan passe det ups)

Denne lille kinesermodel fandt jeg i denne bog.

Og så mangler jeg at montere AD's lange skygger. Den ligger stadig i en bunke. Jeg kan ikke rigtigt blive enig med mig selv om jeg ikke kan lide  montering fordi jeg ikke er god til det, eller om jeg ikke er god til det fordi jeg ikke kan lide det. Stort spørgsmål!

Resterne er ved at blive til AD's spindelvæv.

Og så har jeg været ude for dette to gange.

Kablet på mine så overskønne pinde fra Knit Pro ryger af og må limes. Det er lidt meget irriterende når man pludselig sidder med en masse masker der bare løber. Er det også sket for jer???????

Lidt syning er det også blevet til. Bønne havde brug for nogle punge til gaver, og det blev så disse.

Min garnpusher fra Nykøbing ( som er min dejlige genbo) og hendes datter skal have disse. De hedder "sy-pigens skraldespand". Jeg har en selv som jeg er meget glad for. Håber de også bliver det.

Og så fik jeg endelig taget mig sammen til at reparere drømmemandens yndligsstrandstol.  Det var noget gøj at få på maskinen, så jeg måtte i kælderen for at hente den gamle, og selv den havde svært ved at sy det. Næste gang den sprækker køber vi en ny.

Han æææææææælsker den stol.









Og så vil jeg ønske jer alle en rigtig dejlig sommer. Fredag morgen sidder jeg forhåbentlig med en god kop morgenkaffe på vores dejlige terrasse i sommerhuset. Jeg glææææææææder mig.
Hygge hejsa og på genblog.

Nike

I dag er det 5 år siden vi hentede Nike hos dyreværnet, og det har vi fejret ved at vi endelig kan få hans papirer over på vores navn.

Billedet er resultatet af en kampagne som dyreværnet holdt. "Tag til fotografen med din hund og en stor pose tørfoder og kom hjem med et billede. Det blev vi da nødt til.
I næste uge bliver der lidt stille her. Jeg skal køre min far til "gamle studenters fest". De fik deres diplom for 50 år siden og det skal fejres med pomp og pragt, saa i morgen sætter jeg næsen mod Østrig.
Rigtig god uge til jer alle.

Tilfældigheder

I dag har jeg leget hende her. Lige inden 8' klasserne, fra en privatskole, skal på lejrskole til Bergen, har jeg en tjans med at give dem lidt norsk-undervisning, historie- og kotume-lære. Det var lidt af en tilfældighed at jeg fik den tjans. Vi var på restaurant med nogle venner for at smage den lokale ret "Stockfish" som er lavet af tørfisk fra Lofoten. I gamle dage handlede folk herfra med nordmændene i havnen i Bordeaux, og tørfisken blev så slæbt efter båden hjem. Den tur op gennem det de nu kalder " La Route des Gabards", tog sådan ca. en uge, og når de kom hjem var fisken rehydreret. Den blev så moset med kartofler og nøddeolie og "Stockfish'en" var opfundet. (Det smager himmelsk). Vores venner kendte kokken som selvfølgelig var meget stolt af at vise os den benhårde ildelugtende fisk, hvortil husbonden sagde " det må du da kende Lin". Jo tak, den lugt kunne jeg sagtens genkende. Da jeg var lille gnaskede vores hund tit på  et stykke, og min mor rehydrerede fisken i toiletcisternen, det eneste sted hvor vandet blev fornyet regelmæssigt uden at gå til spilde ( Hov, min mor var jo faktisk øko allerede dengang hehe). Smart men lidt ildelugtende. Det tænkte vi jo ikke på dengang, vi var jo vant til det. Vi kom hjem fra spiseturen og tænkte ikke synderligt mere over det, men  det havde kokken gjort. Hans kusine var engelsklærer på privatskolen, og hendes norske praktikant var rejst i utide, og nu stod hun så der og manglede een der kunne give "ungerne" lidt norskkunskaber.  Og sådan blev en frokost forvandlet til et lille job.
Uden pædagogisk uddannelse og medfødt autoritet, er jeg faktisk ret meget på den hvert år, og jeg synes det er svært at skulle lave undervisningsmateriale og bestemme hvad de skal lære på de få timer jeg har dem, så hvert år krydser jeg fingre for at de føler at de får noget ud af det og håber at de bliver tilfredse. Faktisk har jeg lidt kriller i maven hver gang jeg står overfor et nyt hold, men indtil nu (7-9-13 bank under bordet) er det gået godt, så jeg krydser fingre for at det fortsætter.
Men jeg vil lige tage hatten af for alle jer lærere der kæmper en brav kamp for at få banket lidt kundskaber ind i hovedet på vores kære poder. Nemt, det er det s.. ikke. For hver undervisningstime har jeg mindst en tre fire timers forberedelse hvor alt bliver lavet om 14 gange, telefonen gløder ned til min far for at få tingene stavet rigtigt og få lidt idéer, for det er jo lang tid siden jeg forlod det norske. Jeg tror Nike er ret træt af at skulle lege prøveklud og se mig jogge op og ned af gulvet  mens jeg "prøver timen af" for så tilsidst, foran børnene, følge deres retning og improvisere lidt hen ad vejen. Den fødte lærer er jeg ikke, men mon ikke øvelse giver mester ( som onkel Rofl i Tittentei sagde)?

Det var en lang smøre. Rigtig god onsdag til  jer alle.

Tiden går.

Nu har vi allerede været hjemme i 14 dage, og hvor tiden dog jodler derudaf.
Vores ferie startede lidt uheldigt med dårligt vejr, råskildesyge og svigermor

,

men endte fantastisk.

Vi fik gjort hovedrent hos morfar, men fik desværre ikke fundet en engelsktalende rengøringshjælp og en hjemmehjælp kan vi vist godt skyde en hvid pil efter, for han er ikke "handicappet" nok. Det at man er gammel og ikke har kræfter mere til at svinge støvsugeren er altså ikke nok hernede, men vi giver ikke op. Så foreløbigt fortsætter vi som vi plejer med at han "samler" det sammen som han må have hjælp til, til når vi kommer.

Pigerne hjalp godt til

og morfars pool blev tjekket: Alt i orden.

Jeg havde lavet denne her inden vi tog afsted. Et mønster fra Alt om håndarbejde nr 231 marts 2001.Stoffet havde jeg fundet i Helsingør sidste sommer, og nu er en overlock'er sat højt på ønskelisten.

 Feriestrik..... Ja, det var lidt af et flop. Jeg havde taget garn med til endnu et bindesjal som jeg havde lovet væk, men.... Hvorfor læse en opskrift man allerede har strikket????? Og så måtte jeg pille op. Floppet står i at jeg synes resultatet ser "slidt" og "brugt" ud. Det ligner noget der allerede har været i maskinen op til flere gange, og det kan man da ikke give væk. Garnet er ( jaja, jeg ved det godt) noget blandingsgarn ( tør næsten ikke skrive det hihi)fra Fildar som jeg havde liggende og som jeg ALDRIG køber igen ( på ære)!

Modellen er ellers dejlig og jeg er utrolig glad for mit eget. Nå, men jeg må så bare på den igen.

I lørdags havde Ela børnefødselsdag og takket være Gitte og Hendes Verden, fandt vi nogle sjove modeller til invitationer. Det blev til disse sjove elefanter.

Vi havde pyntet så flot op i gården med balloner og flagranker, dækket flot bord, og så kom den meget længe ventede regn, så alle pigerne hjalp med at flytte det hele indenbords igen i en upyntet stue. Surt show, men pigerne var gudskelov ligeglade.

Hendes " rigtige" dag er i morgen mandag, og da jeg syntes hun skulle have lidt hjemmelavet, blev det til denne her.

En sød lille model fra Alt om håndarbejde nr 267 fra april 2004.

I fredags ( jeg springer lige i dagene) var det vores traditionelle danske frokost med Edda og Inge. Skønt, og så blev verdenssituationen lige ordnet på dansk med så megen latter at vi fik de andre borde til at grine også selvom de ikke forstod et pip.

Vi skal mødes igen til september og jeg glæder mig allerede som et barn til jul.

Rigtig god søndag aften, og god blog-uge til alle derude.

Lykken er

At komme hjem fra en dejlig ferie og finde denne overraskelse i postkassen. Mit yndlingsblad. Tusinde tak Gitte.

Ny erfaring

Jeg har gået og været lidt nysgerrig over hvorfor mine piger er så vilde med slim-jeans med lav talje. Stort mysterium som kun kunne løses på een måde: Købe et par. Dertil må lige tilføjes at jeg er en Lewis 501 generation, hvor linnigen hviler på hoften og hvor der er god plads i lårene. Jøsses, der fik jeg mit for. Der er visse regler at følge med sådan et par slim.
1.  Bandlys bodylotion, for de der slim skal altså skrues på, eller er det mig der skal skrues ned i dem?
2.  Sidde ned bliver et problem. Med menneskelige bukser er der linningen til at "holde"maven indenbords.  Ja jeg klamrer mig til det faktum at vi piger ikke er indbyggede til at have flade maver.  Men i de der slim ryger hele baderingen meget disgratiøst ud over linningen, og hvor fedt er det? Så gælder det om at have en mega t-shirt som undsætning.
3.  Et andet problem er når man skal bøje sig ned. Den unge generation taber nok en del på gulvet, men nu har jeg da fundet ud af hvorfor det ikke bliver samlet op igen, ved det at  halvdelen af  den "bagsidiske" ( opfandt lige et ord hehe) herlighed bliver stillet direkte til skue som så fremskynder en heftig diskussion om farvevalget af ens underbukser.

Jeg troede så at mit nyindkøb ville blive fast inventar i mit skab på hylden betegnet "kommer aldrig til at blive brugt", meeeen jeg har lige faaet den her "Mooaaarrrrr de der slim er altså for lange til mig, er symaskinen tændt?????????"

Nu er det vores tur til at have ferie, så vi skal lige ned og tjekke om vandet i morfars swimmingpool er varmt nok.
Hygge hejsa allesammen, og på snarlig genblog.

Irene og Michael

Dette paaskeæg er til Irene og Michael .
Det er fyldt med kærlighed, tålmodighed, udholdenhed, gåpåmod, pusterum, energi, kampgejst, håb, hårdnakkethed, og alt hvad man har brug for til at kæmpe den seje kamp I to er ved nu.
Med det følger det største ønske om snart at finde jer vel tilbage her i blogverdenen som I begge er en fast del af.
Rigtig god påske til jer alle.